Alt behandling er healing.
Healing er til dig, som bare gerne vil falde til ro i din krop.
Der findes ingen præcis forklaring på, hvad healing er. Læser du videre her, kommer jeg med min forklaring lidt længere nede.
Den healing jeg giver følger teorien om at styrke kroppens energisystem.
Efter en god snak med dig som klient, hvor vi har vendt en stor del af det du ønsker hjælp til, ser vi på om healing er en god idé for dig.
Men bestiller du kun healing, er det det du får og vi behøver ikke en samtale først.
Det du kan opleve under en healing er, at du for dit indre øje, ser farver som om du så Nordlys og vær helt tryg ved det, også selvom det måske ikke sker for dig, behandlingen virker alligevel.
Du vil efter behandling opleve ro, klarhed og et overblik, som du måske længe har savnet.
Sådan foregår det:
Du får lov at ligge på briksen, og føler dig godt tilrette med støtte til nakke og puder til knæene. Med et dejligt varmt uldtæppe over dig. Du kommer til at ligge behageligt og føler dig klar til at modtage.
Jeg beder dig om at slappe af og til det vil jeg gerne guide dig.
Jeg kommer til at sidde ved dine fødder og healer derfra ind på dine systemer som er:
• det fysiske (smerter)
• det æteriske (livsvigtige organer)
• det mentale system (tanker)
• det emotionelle (følelser)
Metoden har jeg lært af Susanne Løfgren, som underviser zoneterapeuter og bachterapeuter.
Til dig som har læst med, og tænker hvad er healing og hvad sker der i min krop?
Healing er energi.
I dit energisystem i din krop er det vigtigt, at især livsenergien (Qi) cirkulerer i bestemte baner i din krop. Skulle der være blokeringer forskellige steder i kroppen, viser det sig som ubalancer (sygdomme) i dit fysiske og psykiske velbefindende.
Healing er energi til din krop og sjæl til at opløse blokeringerne, og skabe en større selvindsigt og dermed en bedre håndtering af dine følelses- eller tankemønstre. Vi ved at negative tanker eller følelser kan blokere vores energisystem, healing skaber overblik og overskud til at ændre tankerne til at være mere positive og det vil dine celler elske.
Efter healing eller under healing kan du opleve:
• Tørst
• Følelse af varme og/eller kulde
• Trang til at sove
• Snurren i kroppen
• Lethed eller tunghed i hoved og/eller krop
• Følelsesmæssigt berørt, måske grådlabil
Jeg håber, som din behandler, at det har givet dig klarhed på healing og hvordan det føles og hvad det kan gøre for dig.
Som afslutning på behandlingen får du lov at ligge 5-10 minutter og jeg kommer med et glas koldt vand til dig.
Jeg håber, du giver dig selv lov til at prøve det, uden at du stiller de helt store krav og forventninger, fordi det kan tage lidt tid inden du mærker effekten. Og måske vi skal gøre det flere gange og kombinerer det med andre behandlingsformer.
Vel mødt hvis du vælger at komme til healing hos mig.