Hos Helles Helseråd tilbyder jeg behandlinger, der hjælper dig til at finde ro og blive klar til fødslen – både fysisk og mentalt.
Behandlingen kan bestå af:
- Massage
- Zoneterapi
- Samtale
- Homøopatisk støtte
Du får tid og ro til at mærke dig selv – og mulighed for at sætte ord på det, der fylder i dine tanker.
Ro før fødslen er afgørende
Når du som kommende mor føler dig tryg og godt tilpas, kan din krop producere hormonet oxytocin, som hjælper dig til at få gode, effektive veer – og senere en god amme etablering, når dit barn er født.
Hos mig er der plads til alt, hvad der rører sig i dig:
Bekymringer om fødsel, amning, tanker om livet som mor – eller bare behov for at hvile i fred og ro.
Med erfaring som mor til 2 døtre, stedmor til 3 og bedstemor til 9 børnebørn, kender jeg godt til de mange følelser og spørgsmål, der kan dukke op før en fødsel.
Jeg har selv været igennem fødselsforberedelse, efterfødselshold og mødre grupper – og jeg lytter gerne til dine tanker og deler af min erfaring, hvis du har lyst.
Mit budskab til dig
Tag det helt roligt. Dit barn kommer, når både du og barnet er klar. Din krop kan mere, end du tror, og naturen har skabt både mor og barn til at klare fødslen sammen.
Du vil blive overrasket over, hvor stærk du er – og hvor robust et lille, nyfødt menneske faktisk er. De er skabt til at finde vej gennem fødselskanalen og ud i verden.
Bestil en tid
Du kan nemt booke en tid ved at vælge "Zoneterapi 1. gang" – vi tilrettelægger din klar-til-fødsel-behandling sammen, når du kommer i klinikken.
Jeg glæder mig til at støtte dig på din vej mod en tryg fødsel.