Det er med stor glæde og ære, at jeg som noget nyt kan tilbyde håndlæsning i min klinik. Jeg har haft den unikke mulighed at lære håndlæsning af Anne Marie Danefeldt, som du måske kender fra tv-programmet Den 6. sans 2002. Hendes visdom og erfaring har inspireret mig dybt, og jeg er nu klar til at dele denne fascinerende metode med dig.

Min baggrund for håndlæsning

Da Anne Marie Danefeldts bog udkom i 2005, købte jeg den straks, og den har haft en særlig plads i min samling lige siden. Bogen er i dag udsolgt og kan ikke længere købes, hvilket gør den endnu mere kostbar for mig.

Siden foråret 2021 har jeg arbejdet som eksamineret fodlæser, og denne praksis finder jeg stadig enormt spændende. Nu har jeg udvidet mine kompetencer til også at omfatte håndlæsning, hvor jeg bruger min erfaring som fodlæser til at give endnu dybere indsigt  din personlighed, samt styrker og svagheder.

Blindtegning af hænder

Jeg tilbyder blindtegning af hænder som en del af min håndlæsning. Blindtegning er en fascinerende teknik, hvor du tegner din hånd uden at kigge på papiret. Denne tegning afslører interessante og indsigtsfulde aspekter af din personlighed. Din tegning sammenholdt med formen på din hånd gør mig i stand til at fortælle om tendenser og muligheder. Alt sammen med det formål at du kan blive mere bevidst og at være i stand til at kunne handle ud fra et mere oplyst sted. 

Hver finger fortæller noget om dig:
 
•    Tommelfingeren afslører, hvor eftergivende eller stædig du er.
•    Pegefingeren repræsenterer dit arbejdsliv, magt og økonomi samt din succes.
•    Langfingeren står for overblik og er den længste finger vi har.
•    Ringfingeren står for kærlighed, kunst og ånd, typisk den finger vi har forlovelsesringen på, det handler om de smukkeste ting i livet. 
•    Lillefingeren står for kommunikation og dine talegaver, men også det sjove i livet: leg, dans, fest og farver. 

Den måde, du tegner din hånd og især fingrene på, fortæller altså noget om dig som person. Blindtegningsteknikken blev oprindeligt udviklet af Agma og videreført af Anne Marie Danefeldt, som har brugt den i flere tv-programmer. Jeg har slettet noget her

Min egen rejse med håndlæsning

Mit eget liv tog en markant drejning, da jeg i sin tid påbegyndte min uddannelse som zoneterapeut. Efter 20 år som zoneterapeut blev jeg Danmarks første eksaminerede fodlæser hos Nanna Michelsen. Derfor har jeg indgående erfaring med at læse og forstå og aflæse kroppens udtryk og historie. Og som fodlæser bruger vi også blindtegning som redskab. 

I sensommeren 2024 faldt jeg over et opslag fra Anne Marie Danefeldt, hvor hun underviste i håndlæsning via blindtegning. Jeg tilmeldte mig straks holdet, og det har været en fantastisk læringsoplevelse. Fremadrettet har jeg planlagt supervisionstimer med Anne Marie, og jeg ser frem til at fortsætte min rejse inden for håndlæsning.

Book en tid til håndlæsning

Hvis du føler dig inspireret til at prøve håndlæsning, er du mere end velkommen til at booke en tid hos mig. Jeg vil bruge min intuition og mine andre værktøjer til at besvare dine spørgsmål og give dig en dybere indsigt i din personlighed og hvilken energi du møder verdenen med. 

Kontakt mig i dag for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig med en spændende håndlæsning. Ring eller skriv en sms 29444303 eller sende mig en mail på helle@helleshelseraad.dk.